Se præsentationen af Volkswagen ID. AERO

Volkswagen har løftet sløret for ID. AERO konceptbilen, der er en forsmag på det næste medlem af den elektriske ID.-familie.

Det er en aerodynamisk, elegant og ekstraordinært rummelig model, der for alvor sætter strøm til firmabilsklassen. ID. AERO konceptbilen er designet til det kinesiske marked, men den vil også – med mindre designmæssige ændringer – blive markedsført i både Europa og USA, og bliver efter ID.4 den anden fuldelektriske model, der skal markedsføres på tre kontinenter.

Premiere i 2023

Med sit imponerende aerodynamiske design, en effektiv elektrisk drivlinje og et 77 kWh-batteri vil ID. AERO være i stand til at køre op til 620 km (WLTP) på en opladning. 

Senere indgår der også en version med op til 700 km rækkevidde i planerne for den europæiske version af ID. AERO. Den produktionsklare europæiske version af ID. AERO forventes lanceret i Europa i efteråret 2023 og i 2024 følger en stationcar variant.