Gode ting at vide

Frostsikring af dieselbrændstof!
 
Under ekstrem kulde kan der opstå problemer når der køres på dieselbrændstof, fordi der udfældes paraffin i brændstoffet. Paraffin er en naturlig del af dieselbrændstoffets indhold.
Paraffin i vinterdiesel, der markedsføres i perioden 1/12 til 31/3, begynder udskillelse ved minus 10 C°, og ved minus 24 C° har paraffinen en fasthed, så den ikke mere kan filtreres.
Paraffinudskilning kan medføre at brændstoffiltre og små passager i brændstofsystemet helt eller delvis tilstopper. Resultatet er, at der ikke tilføres tilstrækkeligt brændstof til motoren, hvilket kan forårsage motorstop eller manglende start af motoren. Ved temperaturer lavere end -24 C° er det særligt kritisk.
Ved regelmæssig brug af Belladd Dieseladditiv forhindres ovenstående problemstilling. Det skal dog nævnes at under normale omstændigheder er dette ikke noget problem, men som vinteren har bidt sig fast i DK kunne det for nogen bilister være en nyttig hjælper at have i nærheden ved hver tankning. Prisen for en ½liter er kr. 169,- og denne rækker til 500 liter brændstof.
 

Flyverust!

De seneste år er der i stigende omfang konstateret flyverust på bilerne. Flyverust er mikroskopiske jernpartikler som sætter sig fast i lakken og sammen med fugt dannes der rust på bilens overflade. Flyverust fjernes IKKE ved normal bilpleje, men skal afvaskes med oxalsyre og efterfølgende polering af lakken. Vores klargøringsafdeling har stor erfaring i denne proces og vi kan tilbyde din bil en wellnessbehandling som tager cirka 2 timer afhængig af "angrebets" omfang. Derfor anbefaler vi at bilens lak ved øjesyn gennemgåes efter hver bilvask. Er uheldet ude - Carepoint Slagelse står klar til at hjælpe dig!                                                                                                                                                                             

Sprinklervæske!    

Sprinklervæske kan ikke bruges som isfjerner! Vent derfor med at sprøjte på ruden, til blæseren har opvarmet denne. Er ruden for kold vil der dannes en tynd vandfilm som fryser.Sprinklervæske begynder at fryse til "grød" ved ca. -14 grader - og begynder først at tø igen ved -11 grader. Sprinklervæske med mere end 30% alkohol (-21 grader) kan forårsage lakskader. Brug derfor aldrig isfjerner, ruderens ect. i sprinklerbeholderen.